Menu
Kurv

Fagerstok

Tor:

Tor smiled´ listigt og talte langsomt
"Sig mig, Alvis, alt om alting.
Ved du, dværg, til visse dette:
hvad træet kaldes, det som køler
de djærve bønder, der dyrker byg.
Hvordan nævnes træet nært og fjernt?"

Alvis:
"'Træet' kalder mennesket træet.
Alle Helte kalder det for 'Højtang',
og milde guder 'Engens manke'!
De barske jætter brummer 'Brændsel'.
Elver siger "FAGERSTOK",
men de store vaner synger 'Hænder'"

 

Sådan lyder det om træet Fagerstok i historien om Tor og dværgen Alvis i Vagn Lundbyes gendigtning af de gamle danske gudesagn i "Det Nordiske Testamente".

Træ er et enestående materiale og udgangspunkt for næsten alt, hvad vi designer og producerer hos Hansen Kitchen.

Yggdrasil, som elverne altså i følge Alvis kalder 'Fagerstok' er i de nordiske gudesagn et asketræ, der rummer hele verden, og er et stærkt symbol på et naturbevidst og bæredygtigt helhedssyn. Her skal alting kunne leve side om side.

Med valget af navnet Fagerstok og en askekvist som vores logo, forpligter vi os til løbende at finde de mest bæredygtige materialer og løsninger til vores produkter.

Fagerstok.dk er Hansen Kitchens webshop for boligtilbehør samt tilbehør til vores køkkener og badeværelsesmøbler.

Alt er designet og produceret i Danmark, udarbejdet i de ædleste materialer, i højeste håndværksmæssige kvalitet.

Hansen Kitchens arkitekttegnede, snedkerbyggede køkkener, spisestuemøbler og badeværelsesmøbler er designet i 1997 af arkitekt Knud Kapper Hansen.

Chefdesigner på Fagerstok.dk er industriel designer Jakob Agger. Der kan også forekomme produkter designet af andre, specielt for Fagerstok.dk.

Med produkter fra Hansen Kitchen og Fagerstok får du sanselige oplevelser, der øger livskvaliteten og glæden.

Med et minimum af vedligeholdelse holder produkterne livet ud og måske endda i flere generationer.

Bag Hansen Kitchen og Fagerstok står iværksætterkvinderne Charlotte Mannstaedt og Vibeke Vollmer, der begge i mange år har arbejdet med design, arkitektur og indretning.

Vores kontaktoplysninger:

Hansen Kitchen ApS
Bygaden 47
Hellested
DK - 4652 Haarlev
CVR: DK19554732

tlf. +45 3311 1991
mail: fagerstok@hansenkitchen.com